Hvem er vi?

Amin Sharifi og Tim Taraki ankom til Danmark i 2001, begge flygtet med deres familier fra Afghanistan. Kort efter ankomsten til Danmark, mødte de begge mange udfordringer i forhold til etablering af en ny hverdag i Danmark. De kom fra et land med meget begrænsede muligheder til et civiliseret samfund, hvor der er oceaner af muligheder. Den svære del var dog, at de var meget unge og savnede, at der var nogen til at guide dem og føre dem på rette kurs.

Efter mange års hårdt arbejde, er det lykkedes dem begge at skabe en succesfuld hverdag. Det hårde arbejde har betalt sig, og i dag står de begge stærkt i samfundet med uddannelser, stor erfaring på arbejdsmarkedet, og etablering af gode og stabile sociale forhold.

”Vi har erfaret, at der er stærkt brug for mennesker, som os, der kan være med til at hjælpe de unge og voksne, der kommer enten med familien eller alene til Danmark. Vi har den fordel, at vi med vores erfaring kan bidrage til at styrke de nyankomne flygtninge og indvandreres motivation for videreudvikling af deres handlingskompetencer i det danske samfund. De står i en sårbar situation, hvor de hverken kan sproget, kender kulturen, eller kender til de danske værdier og processer.

NiiS er den hjælp, som vi selv savnede, for disse nytilkomne flygtninge og indvandrere. Disse mennesker har brug for mentorer, rollemodeller og kontaktpersoner, der kan lede dem til en succesfuld integration”.

Tim Taraki og Amin Sharifi, grundlæggere af NiiS.


Hvad er Niis




Go' morgen Danmark




ITV OJ interview

Hovedstiftere af Niis

“Vi ved, at flygtninge har lettere ved at skabe relationer til personer som os, fordi vi kender deres kultur, situation, sprog og baggrund.” Amin Sharifi, fra Afganistan.

Jeg har stor erfaring med unge med flygtningebaggrund som mentor i forbindelse med at støtte og motivere i forhold til afklaring af job og uddannelse, fastholdelse af job, og som underviser i forhold til kulturen på det danske arbejdsmarked. Oprindeligt uddannet indenfor detailbranchen, og med mange års erhvervs- og ledelseserfaring har jeg et stort netværk, og har desuden et godt kendskab til det danske uddannelsessystem.

Jeg taler dansk, engelsk, russisk, dari, og farsi.

Timor Taraki

Jeg har stor pædagogisk erfaring i forhold til unge og voksne som rådgiver og underviser på Rønde Højskole og på Asylcentre i Ebeltoft og Grenaa.

Udover pædagogisk arbejde har jeg erfaring indenfor detailbranchen og hjemmeplejen. Min egen baggrund som ung flygtning i Danmark betyder, at jeg har indsigt i de problemstillinger, de unge møder i det danske samfund – personligt, socialt og kulturelt.

Jeg taler dansk, engelsk, dari, farsi, hindi og urdu.

Amin Sharifi